​Likvidation og lukning af selskaber

Har du et IVS eller ApS selskab, du ikke anvender mere, og ønsker du dette selskab lukket, kan et selskab lukkes på flere måder. Det kan være forskelligt fra sag til sag, hvad der bedst kan betale sig. I Revisions-Partner har vi den erfaring, der skal til med opløsning af selskaber.

Revisions-Partner kan både hjælpe med en opløsning ved betalingserklæring eller en frivillig likvidation.

Lukning af IVS eller ApS selskab ved betalingserklæring

Opløsning af et selskab ved denne metode er klart den billigste. Alle ejere af selskabet skal erklære, at al gæld er betalt, og at selskabet er besluttet opløst. Alle ejere skal underskrive en betalingserklæring, som betyder, at skulle det efterfølgende vise sig, at selskabet alligevel har ubetalt gæld eller erstatningskrav, så hæfter ejerne personligt og solidarisk. Så for at vælge denne løsning er det vigtigt, at man har styr på alt gæld og risiko for eventuelle erstatningskrav.

Før man kan sende betalingserklæring til Erhvervsstyrelsen, skal der indhentes en erklæring fra SKAT. Denne erklæring fra SKAT tage typisk 3-6 måneder at få.

Frivillig likvidation

Lukning af et selskab ved frivillig likvidation er kun muligt, hvis IVS eller ApS selskabet er solvent. Det betyder, at der er flere aktiver end gæld i virksomheden – altså positiv egenkapital. Ejerne af selskabet vedtager dette på en generalforsamling og udpeger en likvidator, som typisk er en advokat eller en revisor, som så står for likvidationen.

Likvidator skal sælge alle selskabets aktiver og betale alt gæld. Likvidator offentliggør, at selskabet er i likvidation, og kreditorer har 3 måneder til at anmelde deres krav. Likvidator indhenter en skattekvittance hos SKAT, hvilket kan tage op til 6 måneder. Der skal udarbejdes en række dokumenter, og der skal også laves et likvidationsregnskab.

Det helt store fordel ved denne løsning er, at ejerne af selskabet ikke kommer til at hæfte for virksomhedens gæld, men metoden koster også mere end ved en betalingserklæring.

Kontakt os i dag​

Har du brug for vejledning eller et godt råd, er du velkommen til at kontakte os på telefon 86 52 29 33 eller sende en e-mail til cc@revisions-partner.dk.

Lad Revisions-Partner hjælpe med at få lukket dit selskab på en pæn måde og kontakt os for en uforpligtende snak og et tilbud.

Få svar inden 48 timer​

Professionel rådgivning fra specialister

Gratis og uforpligtende - uden binding

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Om firmaet

Revisions-Partner er i dag Skanderborgs største revisionsfirma og er centralt beliggende på hovedgaden i Skanderborg. 

Læs mere mere om firmaet her

Kontakt os

Revisions-Partner I/S

​​Adelgade 108 1, 8660 Skanderborg

Klik her for rutevejledning

Telefon: 86 52 29 33​