Hos Revisions-Partner tilbyder vi bogføring til små og mellemstore virksomheder i Skanderborg, Galten og Ry. Vi er en erfaren virksomhed bestående af 13 kompetente fagfolk, som yder økonomisk assistance til en bred vifte af virksomheder. For os er det ikke afgørende, hvor stor din virksomhed er, da alle typer forretninger kan have behov for grundig bogføring, så økonomien stemmer. Vi sørger for alt inden for dette felt, hvilket indebærer:
- Bogføring
- Revision
- Løbende udarbejdelse af regnskab
- Selvangivelse
- Indberetning til myndighederne samt meget andet.
KVALITETSSIKRING og akkurat bogføring
Vælger du at entrere med os som din revisionspartner, udfører vi din bogføring til punkt og prikke, således at der leves op til gældende regler. Vi kvalitetssikrer altid vores eget arbejde, da vi lever af at være akkurate og imødekomme vores kunders behov for, at få mere tid til at drifte deres forretning.
Forud for et kundeforhold aftaler vi, hvad der fungerer bedst for dig med hensyn til bilag. Om du vil sende dem, eller om vi skal komme ud til din virksomhed for at bogføre på stedet, er helt op til dig. Den personlige kontakt og tillid er to vigtige faktorer for os, da det er en tillidssag at lade andre varetage din bogføring.